Skip to main content
Plads til dit fællesskab - udlån af lokaler
Vi er sat i verden for at gøre det nemmere at være et frivilligt fællesskab. Som en del af vores foreningsservice tilbyder vi derfor gratis lån af vores mødefaciliteter til frivillige fællesskaber, der har brug for husrum til fx bestyrelsesmøder, netværksmøder, cafémøder og lignende. Find praktiske informationer om lån nedenfor og i vores lokalepjece som du kan se her:

Aftaler om lån - hvordan?

Alle aftaler om lån skal aftales med Frivilligcentrets medarbejdere enten telefonisk, over mail eller ved besøg på kontoret. Det er kun muligt at lave aftaler om lån et halvår ad gangen. Vi åbner op for at lave aftaler om udlån i 1. halvår fra medio december året før. Aftaler om udlån i 2. halvår kan tilsvarende først aftales fra medio juni.

Er det alle der kan låne lokalet?

Da Frivilligcentret er sat i verden for at understøtte den lokale frivillighed, så prioriterer vi at låne vores mødelokale ud til frivillige fællesskaber.

Hvilket lokale kan jeg/vi låne?

Frivilligcentret udlåner gerne sit store mødelokale på 1. sal.

Som standard er lokalet indrettet med et stor mødebord og 16. stole. Lokalet kan rumme helt op til ca. 30 personer ved alternative bordopstillnger.

Frivilligcentrets øvrige lokaler udlånes ikke, da de alle fungerer som Frivilligcentrets base for medarbejdere og frivillige.

Hvornår kan jeg/vi låne lokale?

Det er muligt at aftale lån af mådelokalet både i dag- og aftentimer på hverdage og weekender, såfremt lokalerne ikke er i brug til vores egne aktiviteter. Der kan som udganspunkt ikke lånes lokaler i juli samt mellem jul og nytår.

Hvor ofte kan jeg låne lokalet?

Det er vores ønske at give plads og mulighed for, at flest muligt kan have glæde af vores faciliteter. Derfor er det ikke muligt at aftale kontinuerlige ugentlige lån, der strækker sig over længere perioder.

Hvordan foregår det med nøgler?

Nøgler udleveres sammen med en tjekliste efter aftale med Centrets medarbejdere. Ved udlevering af nøglen udfyldes en nøglekvittering med angivelse af forening/fællesskab, lånedato og kontaktperson.

Efter brug låses alle døre ind til Centrets lokaler. Nøgle og udfyldt tjekliste afleveres i Frivilligcentret efter aftale.

Kan jeg/vi låne teknisk udstyr?

Ja, der er mulighed for at låne en projektor, hvis I har brug for det. Det aftaler vi nærmere, når vi aftaler dato/tid for lånet.

VI råder desværre ikke over andet materiel som fx lydforstærkere mv.

Er der køkkenfaciliteter?

Ja, der er køkkenfaciliteter i Kongehavecentrets stueetage. Alle brugere af lokaler i Kongehavecentret, inkl. Frivilligcentrets lokaler, er velkommen til benytte husets anretter-køkken i stue-etagen - selvfølgelig med hensynstagen til andre samtidige brugere af huset. Her findes kaffemaskiner, elkedler, service mv. 

Der findes også et fuldt udstyret køkken til tilberedning af mad. Dette skal dog bookes særskilt via Slagelse Kommunes booking-system. Det finder du her: Slagelse Kommunes kultur-og fritidsportal

I skal være obs på at I selv skal medbringe klude, viskestykker, opvaskemiddel mv. til opvask.

Findes der faste retningslinjer for brug af lokalerne?

Ja, vi har udarbejdet nogle retningslinjer for brug af vores lokaler. Det gør det nemmere for os alle. Tilsvarende er der nogle faste retningslinjer, der gælder for brugen af og ophold i resten af Kongehavecentret. Begge udleveres til jer første gang I låner vores lokale.

Findes der ikke andre lokaler?

Nej. - Og jo! Frivilligcentret udlåner ét lokale, men heldigvis er der mulighed for at låne andre lokaler i Kongehavecentret.

Det drejer sig fx om et stort mødelokale med plads til 80 personer, der er inddelt i 3 zoner, samt et mindre lokale med plads til ca. 24. personer. Alle lån kan bookes direkte via Slagelse Kommunes booking-system. Det finder du her: Slagelse Kommunes kultur-og fritidsportal