Vil du og dit fællesskab være
en del af netværket?
Vil du deltage i nogle af vores netværk?
Hvis du eller din forening har særlige ønsker eller behov for at blive en del af et fagligt netværk, eller andre typer af fællesskaber, så hiv fat i os. Vi har allerede flere aktive netværk, som du/I kan blive en del af.
Hvis du efterspørger noget helt andet, end det som allerede er i gang, så undersøger vi gerne, om andre kunne have glæde af samme tilbud. Vi vil altid gøre vores bedste for at understøtte, at ideer til et neværk kan blive til virkelighed.
Integrationsnetværket
Dette netværk er for alle typer af aktører, der har fokus på integration, flygtninge og indvandrere.
Netværket er stiftet i vinteren 2024 og har medlemmer fra både foreninger, kirker og kommunale institutioner og forvaltninger.
Foredragsnetværket
Foredragsnetværket er et netværk af patient- og handicapforeninger, som i fællesskab arrangerer foredragsrækker, der er relevant for alle.
I år står netværket bag seks foredrag - alle under titlen "Før livets afslutning".
Brobygningsnetværket
Online
Brobygningsnetværket er et åbent netværk igangsat af Frivilligcentret. Netværket er opstået ud fra et ønske
om at udvide dialog- og sparringsmuligheder om brobygning på tværs af foreninger og kommunale og
regionale aktører.
Fællesskabsalliancen
Fællesskabsalliancen er et af Friviligcentrets projekter: Et partnerskab og stærkt netværk mellem foreninger og andre aktører, der samles om et fælles mål om at gøre det lettere for unge i sårbare og udsatte livssituationer, at blive en del af lokale fællesskaber i Slagelse Kommune.
Mangler du et netværk?
Når nye netværk bliver til i Frivilligcentret, så sker det som oftest fordi nogle prikker os på skulderen og efterspørger et nyt tilbud.
Hvis flere ønsker det samme, så støtter vi gerne netværksdannelse med hjælp til opstart og siden faciltering efter behov.