fp4Kontakt os:

Projektmedarbejder søges...

Projektmedarbejder der brænder for frivillige fællesskaber søges...nyt_job.jpg

Frivilligcenter Slagelse arbejder strategisk og praktisk for at endnu flere kan få mulighed for at blive en del af frivillige fællesskaber. Vil du være med til at bane vejen til deltagelse for mennesker, der står udenfor fællesskaber?

Frivilligcenter har gennem en årrække arbejdet med at styrke sårbare menneskers deltagelse i civilsamfund både som deltagere, medudviklere og frivillige - og det kommer vi til at sætte endnu mere fokus på de næste fire år!

Vi søger derfor lige nu en projektmedarbejder til en tidsbegrænset deltidsstilling.  Som ny medarbejder skal du bidraet til arbejdet på tværs af Frivilligcentret og vores forskellige indsatser herunder vores nye ungeprojekt ’Fællesskabsalliancen’ og vores trædestensprojekt ’Sammen til nye fællesskaber’.

Opgaverne er:

  • Dialog og løbende kontakt med foreninger og andre typer af samarbejdspartnere.
  • Planlægning og administration i.f.t. møder, events og aktiviteter – rammer/forplejning mv.
  • At bidrage til at udvikle og understøtte brobygningsindsatser ml. offentlige aktører og lokale foreninger.
  • Mindre præsentationsopgaver/oplæg.
  • At bidrage til at skrive referater og sikre dokumentation fra møder, workshops mv.
  • At afholde samtaler med kommende deltagere/frivillige der søger nye fællesskaber.
  • At indgå i opgaver med koordinering af frivillige i Sammen til nye fællesskaber.
  • At indgå i løsningen af Frivilligcentrets kerneopgaver efter behov.
  • Frihed til at skabe og forme egne opgaver.

Din profil:

  • Du har en relevant uddannelse og/eller erhvervserfaring – gerne med et socialfagligt fokus.
  • Vi håber, at du har erfaring med frivilligt arbejde enten professionelt eller personligt.
  • Vi ser gerne, at du har erfaringer med enten frivilligt eller professionelt at arbejde med mennesker i sårbare og/eller udsatte livspositioner – gerne unge.
  • Du trives med at være sammen med forskellige typer af mennesker.
  • Du er god til at være opsøgende og trives med at sikre at alle føler sig informeret og hørt i forbindelse med udviklingsprocesser.
  • Du har en høj grad af selvstændighed og trives med både at arbejde i teams og løse opgaver på egen hånd.
  • Du er empatisk og lyttende og møder folk i øjenhøjde og er god til at motivere andre og skabe begejstring omkring dig.
  • Du trives i en lille organisation, hvor vi sammen skaber gode rammer for arbejdet i en afvekslende hverdag.

Vi er:
Frivilligcenter Slagelse er et omdrejningspunkt for det lokale frivillige sociale arbejde til gavn for sårbare og socialt udsatte mennesker. Vi er sat i verden for at skabe de bedst mulige rammer for frivilligt socialt arbejde i Slagelse Kommune. Det gør vi ved at støtte, synliggøre, udvikle og fremme frivilligheden og foreningslivet lokalt. Vi arbejder for, at det skal være let at blive frivillig, let at yde en frivillig indsats og det skal være let at hente hjælp og støtte i civilsamfundet.

I Frivilligcentret tilstræber vi at møde hinanden med en positiv indstilling, fleksibilitet og godt humør - og har et godt kollegialt sammenhold ansatte og frivillige medarbejdere imellem, hvor tonen er uformel og, hvor vi hjælper hinanden med stort og småt.
I mødet med vores omverden og også, når vi bare er os selv på kontoret, arbejder vi med fire værdier som ledestjerne: Kvalitet, ligeværdighed, fællesskab og glæde.
Vi tilbyder en spændende og varieret hverdag, hvor du i høj grad selv er med til at tilrettelægge indholdet.

Arbejdsstedet er på Skovsøgade 10, 4200 Slagelse, men der må forventes mødeaktiviteter i hele Slagelse Kommune. Stillingen er som udgangspunkt på ca. 30 timer ugentligt afhængig af din anciennitet/erfaring. Du planlægger i høj grad selv din arbejdstid, men der må forventes aften- og weekendarbejde. Vi er åbne overfor at oprette stillingen som studiejob, flexjob eller lign, hvis du har den rette profil. Timeantal tilpasses derefter.

Ansættelse følger gældende overenskomst mellem kommuner og relevant faglig organisation. Vi forventer at ansætte inden for en lønramme som HK, SL eller tilsvarende. Der er tale om en tidsbegrænset stilling, der ønskes besat fra d. 1. februar 2023 eller snarest derefter til og med december 2023 med mulighed for forlængelse.

Nærmere spørgsmål til jobbet kan rettes til:

Frister:
Ansøgning samt relevante bilag mailes til lp@frivillig-slagelse.dk senest onsdag d. 14. december.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 20. december 2022. Vi indkalder til samtale ultimo uge 50.  

Find information om Frivilligcentret, Fællesskabsalliancen og Sammen til nye fællesskaber.